Tag Archives: Shirley BLOG

Dagens, efterår

27 sep

Jeg er kæmpe fan af pandebånd! Ikke nok med de er “moderigtige”, så er de praktiske når ørerne fryser i det kolde vejr og sidst men ikke mindst, får man heller ikke ligeså slemt fladt hue/hatte hår

Nyt til garderoben i form af farverig sweatshirt til de mørke kolde nætter fra H&M blot 130,- (Fås i andre farver)

Den er så blød, at man slet ikke har lyst til at tage den af igen!

/Shirley

Årsagen til at jeg blev fristet af de 10.000,-

26 sep

Først og fremmest som det nu engang er hos generelle medier, og her menes især reality-tv, så er hvad der sælger altid sagens kerne .. I aftenens afsnit ser man mig stjæle de 10.000,- fra holdets pulje, jeg bliver umiddelbart fremstillet/”klippet sammen” som om der på ingen måder ligger nogle dybere tanker bag mit valg. Jeg kan love jer for, at min beslutning var meget velovervejet ! Jeg var den nyeste på holdet –  enhver idiot ville kunne se muligheden i at tage de 10.000,-, forblive anonym og plante den på mig. Det var jo næsten for oplagt…  Uanset hvad jeg havde sagt eller gjort, jamen så ville den ligge på mig, og jeg ville blive nomineret. Dette påpeger jeg samtlige gange både før og under retsalen overfor mine holdkammerater, som også til dels kan forstå mit valg – ikke at det gør det bedre naturligvis  Nogle vil helt sikkert mene, at jeg er svag og fair enough for ytringsfrihed, men jeg står ved mit valg. Hvorfor ryge på grund falsk grundlag i stedet for et rigtigt og få 10.000,- oveni hatten? Jeg tog et sats, og jeg gættede rigtigt; der var “selvfølgelig” en anden, som også havde taget pengene og som forblev tavs. Jeg havde det tydeligvis på ingen måde godt over mit kontroversielle valg, som I kan se, og det er derfor jeg græder. Ikke nok med stemningen var dårlig i villaen før, så kan jeg sgu love for den bliver forværret efter min ankomst.

Kort opsummeret:
Havde jeg ikke taget de 10.000 kr. ville holdet “kun” mangle 10.000 kr., idet en anden person også valgte at tage 10.000 kr. Hele gruppen ville naturligvis pege på den nye, som tyven, idet pågældende , som rent faktisk havde taget pengene, højst sandsynligt blot ville benægte handlingen og kaste aben videre til den nye (dvs. søde mig).

Valgte jeg at tage 10.000 kr. ville jeg således ikke stå i en sådan situation, men “forhåbentligt” kunne påpege at en anden person, udover mig selv, også havde taget penge, hvorfor jeg måske derved ville stå en anelse stærkere end situationen, som jeg ville stå i, havde jeg ikke taget de 10.000 kr.

Hvad synes I – var mit valg helt hen i vejret? Og hvad havde I gjort i mit sted? /Shirley

De blev sgu fristet til at vælge mig!

26 sep

Jeg har fået mange henvendelser vedr. spørgsmål om min deltagelse i Fristet, og har derfor lavet en lille samlet besvarelse på disse…

Hvorfor meldte du dig til er reality-program, og hvorfor lige Fristet?
For at være helt ærlig, var det blot et tilfælde, at jeg tilmeldte mig. Min veninde havde allerede sendt en ansøgning af sted, og hun spørger, om jeg ikke også vil gøre det. Lang historie kort, så skrev jeg en virkelig dårlig formuleret ansøgning, som indeholdte en helvedes masse munddiarré (det er jeg jo trods alt god til), og lige pludselig røg jeg til den ene casting efter den anden og så kom opkaldet om, at jeg var kommet med. Jeg stod lidt med lang næse, da jeg jo egentlig ikke havde regnet med det, og nu skulle jeg tage beslutningen, om jeg skulle gøre det eller ej. Jeg tænkte hvad fa’en, man lever kun en gang, så hvorfor ikke gribe chancen. Jeg tænkte desuden, at det ville være en oplagt mulighed at få min blog frem og måske også vise, at man ikke nødvendigvis behøver at være helt tomhjernet, fordi man deltager i et reality-program, og ikke mindst pengepræmien lokkede da også lidt.

Hvordan var det at være med i programmet?
Det var virkelig hårdt, da man er under konstant pres og til dels heller ikke sig selv – man er jo i helt uvante omgivelser. Jeg er normalt allerede en meget stresset person herhjemme, og det blev forøget med faktor ti dernede.  Jeg følte mig ofte alene, selvom jeg jo var omgivet af mennesker, hvilket jo nok bundede i noget hjemve i form af tryghed fra familie, venner og min dejlige kæreste!

Hvordan havde du det med, at du konstant blev filmet?
Det var virkelig hårdt, idet man følte, at man konstant blev analyseret af produktionsholdet, men igen, så spændende var det nok heller ikke for dem, når man var på toilettet. Jeg mindede mig desuden om hver dag inde i villaen, at der altså var kameraer på (man glemmer det hurtigere end man tror),  da man derved kunne mindske sandsynligheden for, at ens fx dårlige meget højlydte bøvse-vaner eller andet bliver vist på landsdækkende tv.

Er du glad for at have været med, eller fortryder du din deltagelse i programmet?
Jeg har det stadig meget ambivalent med min deltagelse i programmet, men jeg fortryder det ikke. Jeg har lært utrolig meget om selv og hvad jeg står for som person på godt og ondt. Det er blot vigtigt at folk husker på, at vi er rigtige mennesker i en pseudo-verden, altså villaen er ikke virkelighed, og det er vores handlinger som så heller ikke (ikke at det skal være en undskyldning for vores handlinger). Det er det som især er tankevækkende ved Fristet, da det i virkeligheden er et psykisk eksperiment om, hvor langt folk vil gå, hvis de er pressede samtidig med, at den store pengegevinst og de mange fristelser lokker. En anden vigtig ting at huske, er ligeledes også det aspekt i sammenklipningen af afsnittene. Vi bliver filmet 24/7 og det er kun små 30 minutter som bliver vist og derfor kan man nok også tænke sig til, at det ikke er alt som bliver vist, men det der sælger… Lad være med for guds skyld at æde det fuldstændig råt, og det gælder også alle andre reality-programmer! Det er sgu fint man har en mening om os, men hold det på en sober tone, tak!

Hvordan er dit forhold til de andre deltagere i dag?
De fleste af os har lagt spillet bag os, der er selvfølgelige stadig små gnidninger blandt nogle af deltagerne, som ikke kan undgås, men i det store billede, så har vi det alle sammen rigtig godt sammen i dag. Det er svært at forklare, men man får alligevel et rimelig knyttet bånd til hinanden på så kort tid, fordi man  konstant er sammen og går igennem de samme hårde ting, hvilket kan være svært at snakke med andre, som ikke har prøvet det samme.

Andet?
Ja! Benyt da lige muligheden til at tjekke nogle af de andres tøsers blogge ud! Angelina HER, Sofie HER, Maria HER.
Her er vi til reunion i Aalborg på Jomfru Ane Gade

Og husk da også lige at LIKE min Facebookside HER! – TUSINDE TAK

Skriv endelig, hvis I har flere spørgsmål og jeg vil gøre mit bedste på at besvare dem alle…


/Shirley

Kan du forstå, at jeg blev fristet?

24 sep

FristetHvor langt vil du gå? 2012


Mit hjerte begynder at banke hurtigere, jeg er meget spændt, men også nervøs for, hvad der skel ske om lidt. Der flyver en hel masse tanker rundt i mit hovedet. Jeg prøver at bide nervøsiteten i mig og tager nogle dybe vejrtrækninger. “Det er nu, det sker”, tænker jeg.  Jeg træder uvilligt ind i Adams lejlighed … Jeg hilsner på Adam, og sætter mig ned ved siden af ham i sofaen.  Adam er uden tvivl en flot mand, men jeg mærker hurtig seriøsiteten i hans stemme. Vi snakker lidt frem og tilbage, hvor han på et tidspunkt udbryder, at han jo kommer velforberedt. Min første tanke er, “åh nej, hvad skal der ske”.

Han tager mig ind til sit soveværelse, og jeg bliver fuldstændig overvældet af synet…. Hele soveværelset er blevet lavet om til noget, der minder om et ‘walk-in’ closet med MARC JACOBS ting. Hvis jeg var rig, så var det klart Marc Jacobs, som jeg ville købe mig fattig i. Jeg får øje på sengen, som er fyldt med lækre ting  – lige nu har jeg allermest lyst til at kaste mig ned i sengen og bare kaste alle tingene op i vejret, mærke dem, lugte dem og leve lykkeligt til mine dages ende … MEN, det ville jo være for godt til at være sandt – og jeg vågner op igen fra min ellers så gode drøm. Adam siger nu, at jeg må få lov at blogge og anmelde denne nye efterårskollektion heeeelt gratis, men jeg har med tiden lært, at intet kommer gratis i denne verden, og der ALTID er en hage. Jeg slår dog hurtigt denne tanke væk, og selvfølgelig griber jeg muligheden til at få lov til at være en af de første ‘almindeligt dødelige’ til at  både se,  men også blogge om den endnu ikke udgivne Marc Jacobs efterårskollektionen.

Jeg  både begiver mig lystigt ud i at prøve forskelligt tøj og accessories samt tager nogle billeder. Jeg påbegynder blogindlægget, og da jeg er færdig,  siger Adam, at der er noget vi lige skal drøfte og  pointerer selvfølgelig, at alt har sin pris, men at jeg har nogle valgmuligheder:

1. Enten shoppe for 20.000 og ingen penge til mit kommende hold.
2. Glemme Marc Jacobs og tage 10.000 med ind til mit kommende hold.
3. Gå på kompromis ved kun at shoppe lidt og tage resten af pengene med til holdet.

Jeg beslutter mig for, at jeg gerne vil have en lille bid af kagen og shopper derfor for 1250,- af de i alt 10.00,- til holdet (reelt set, så havde værdien af tingene 2500, idet jeg shopper til halv pris). Min beslutning er taget på baggrund af, at jeg umuligt i den kommende fremtid, ville kunne have råd til de ting, og at jeg slet ikke kender menneskerne på mit kommende hold.

MARC BY JACOBS EFTERÅRSKOLLEKTION 2012

Den nye kollektion er super lækker og fyldt med farver, især sommerens neon tendens er til at finde. Jeg synes personligt, at mange af tingene er super fede og måtte hellere end gerne være i mit klædeskab. Hans kollektion indeholder desuden nogle iPhone covers samt holdere til bærbare, som ligeledes er utrolig lækre både ift. det materiale, det er lavet af samt dets mindre stilrene, men på samme tid meget moderne look. En af fordelene ved kollektionerne fra Marc by Marc Jacobs er at stilen ikke er high fashion men mere casual og “hverdags”-venlig. Der leges mere med motiver og farver, ligesom priserne generelt er et par niveauer under Marc Jacobs, og dette ses tydeligt i kollektionen, som ses herunder.

Her ses et større udpluk af kollektionen. Det ses tydeligt, at der eksperimenteres mest med tøjdele samt kollektionens accessories, imens de klassiske former og farver bevares i kollektionens tasker. De farver, der går igen, er grønne nuancer og pink. Jeg har set nærmere på dele af kollektionen som vist i billederne herunder.





Marc Jacobs stofposer er ikke mindre end geniale efter min mening, og jeg ejer allerede en i forvejen.
De er både moderigtige, miljøvenlige og (vigtigst!) utrolig brugbare til mange formål!




Jeg sammensætter dette outfit, som jeg faktisk forelsker mig i. Den yderst feminine og sensuelle top sammensat med de rå slidte shorts.  Neon-armbåndene bryder de bløde farver og fuldender outfittet.


Disse solbriller falder jeg helt pladask for, og dem vælger jeg også at beholde.
De minder en smule om de typiske Wayfarer solbriller dog med inspiration fra katteøjne-solbrillerne.

Jeg vælger desuden at beholde 2 t-shirts (Naomi og Helena)  fra kollektionen under temaet “Protect the Skin You’re in”, da jeg synes, de indeholder et godt budskab, og så gør det jo heller ikke noget, at motivet forestiller lækre modeller, som smider klunserne til fordel for kræftforskningen, idet 100% af provenuet går til dette formål.

Til slut må jeg konstatere at jeg hellere end gerne ville eje samtlige dele af kollektionen! Den er både moderigtig, udfordrende, farverig, af høj kvalitet og passer mere end fint til den stil jeg i forvejen har og efterstræber. Alle kvinder vil uden tvivl kunne finde mindst en ting, som tiltaler dem. Der er både til den modebevidste, men også for den mere praktisk orienterede kvinde.

Det er altid nemt at være bagklog, men hvad ville I have valgt i min situation?

FØLG MED DE NÆSTE UGER, HVOR JEG  BL.A VIL BLOGGE OM MINE TANKER OG OPLEVELSER I FRISTET!

/Shirley