Reklamer
Arkiv | Træning RSS feed for this section

Og jeg var ellers lige kommet i bedre form…

9 aug

For ikke særlig lang tid siden, var jeg i mit livs bedste form, men det blev hurtigt erstattet af  junkfood, slik, sodavand, druk og ingen træning! Åh, sikke jeg ærgrer mig nu! Det med ikke at træne og spise usundt, kan beskrives som dét at tisse i bukserne, når man fryser… Først er det varmt og dejligt, og efterfølgende bliver det bare koldt og klamt …

Jeg forstår ikke, hvor min motivation er blevet af? Nu er jeg tilbage på min usunde livsstil, og det irriterer mig grænseløst! Jeg overspiser og så sulter jeg mig selv og træner næsten slet ikke .. Det er jo det værste man overhovedet kan gøre for sin krop og det ødelægger ens stofskifte! Min vægt er stadig nogenlunde stabil på de 59-60 kg, men det skræmmende er, at man på så kort tid kan se ens muskler forsvinde og i stedet blive erstattet af fedt! Jeg må i gang igen – uden alt det fanatiske denne gang!

Min vægt har altid været BIG ISSUE for mig, men jeg vil ikke længere lyve mig tyndere, end hvad jeg egentlig er! Tidligere på året, var jeg helt oppe på de 67-68 kg, så der er alligevel sket en del, men jeg er langt fra tilfreds ..Jeg vil gerne ned på de 56 kg og være det man kunne kalde “godt skåret”, men på en sund måde dvs. sund kost og træning – INGEN underspisning! Og, jeg vil være glad undervejs i forløbet!

Tidligere på året, har jeg været meget langt ude. Hele min verden var centreret om vægt, og jeg vejede mig mange gange på en enkelt dag, da jeg kunne se, at jeg tabte mig i løbet af dagen.  Det startede egentlig sundt nok med, at jeg blot ville tabe mig, men endte med at blive en besættelse … Jeg fandt ud af at ved at lade være med at træne, var  jeg i stand til at indtage færre kcal. Nogle dage spiste jeg kun mellem 300-500 kcal, min krop har brug for ca. 1200 i hviletilstand – jeg var meget langt ude!

Jeg mistede glæden ved livet og følte tilsidst, at jeg slet ikke levede … En af mine gode veninder fortalte mig et godt citat
“Jeg vil ikke kun eksistere – jeg vil LEVE!”  Og, det er det jeg vil gøre nu!

/Shirley

Reklamer

Fit for training!

29 mar


Mine nye sports høretelefoner!

Jeg har i et stykke tid ledt efter nogle høretelefoner til træning som ikke ryger ud af ørerne, der er nemlig seriøst ikke noget mere irriterende ! Jeg havde hørt lidt godt om at Panasonics RP-HS33, og da jeg fandt ud af de kun kostede ca. 120,- , så tænkte jeg hva’ faen! De er overraskende gode til prisen og påstår endda at være vandtætte.. Og, de ryger ikke ud af ørerne, YAY! Findes i næsten alle regnbuens farver..

Og, husk at tjekke H&M’s udvidede sportskollektion ud!


Se mere HER!

/Shirley