Reklamer
Arkiv | Sniksnak RSS feed for this section

Og jeg var ellers lige kommet i bedre form…

9 aug

For ikke særlig lang tid siden, var jeg i mit livs bedste form, men det blev hurtigt erstattet af  junkfood, slik, sodavand, druk og ingen træning! Åh, sikke jeg ærgrer mig nu! Det med ikke at træne og spise usundt, kan beskrives som dét at tisse i bukserne, når man fryser… Først er det varmt og dejligt, og efterfølgende bliver det bare koldt og klamt …

Jeg forstår ikke, hvor min motivation er blevet af? Nu er jeg tilbage på min usunde livsstil, og det irriterer mig grænseløst! Jeg overspiser og så sulter jeg mig selv og træner næsten slet ikke .. Det er jo det værste man overhovedet kan gøre for sin krop og det ødelægger ens stofskifte! Min vægt er stadig nogenlunde stabil på de 59-60 kg, men det skræmmende er, at man på så kort tid kan se ens muskler forsvinde og i stedet blive erstattet af fedt! Jeg må i gang igen – uden alt det fanatiske denne gang!

Min vægt har altid været BIG ISSUE for mig, men jeg vil ikke længere lyve mig tyndere, end hvad jeg egentlig er! Tidligere på året, var jeg helt oppe på de 67-68 kg, så der er alligevel sket en del, men jeg er langt fra tilfreds ..Jeg vil gerne ned på de 56 kg og være det man kunne kalde “godt skåret”, men på en sund måde dvs. sund kost og træning – INGEN underspisning! Og, jeg vil være glad undervejs i forløbet!

Tidligere på året, har jeg været meget langt ude. Hele min verden var centreret om vægt, og jeg vejede mig mange gange på en enkelt dag, da jeg kunne se, at jeg tabte mig i løbet af dagen.  Det startede egentlig sundt nok med, at jeg blot ville tabe mig, men endte med at blive en besættelse … Jeg fandt ud af at ved at lade være med at træne, var  jeg i stand til at indtage færre kcal. Nogle dage spiste jeg kun mellem 300-500 kcal, min krop har brug for ca. 1200 i hviletilstand – jeg var meget langt ude!

Jeg mistede glæden ved livet og følte tilsidst, at jeg slet ikke levede … En af mine gode veninder fortalte mig et godt citat
“Jeg vil ikke kun eksistere – jeg vil LEVE!”  Og, det er det jeg vil gøre nu!

/Shirley

Reklamer

Neon

27 jul

Jeg købte denne kjole spontant tidligere på måneden, og den har intet mindre været det bedste kjolekøb, jeg har gjort mig længe! Det er sådan en kjole, som jeg i flere år har kigget på, men aldrig haft mod til at prøve pga. mine vægtkomplekser. For det første er den en skrigende farve, for det andet er den ærmeløs og for det sidste, så er det jo en utrolig tætsiddende kjole… Alt det værste på en gang! MEN jeg gjorde det, jeg både prøvede den i butikken, købte den og har efterfølgende haft den på – flere gange!

Spiseforstyrrelsen er selvfølgelig ikke væk, blot fordi jeg har købt mig en kjole, men det er et skridt fremad for at få det bedre med min krop, føler jeg. Jeg håber og satser, at jeg kan føle mig 100% tilpas med sådan en kjole en dag. Stoppe med at være alt for opmærksom på fx min mave ved at gå og trække den ind hele tiden. Derudover stoppe de negative ting, som jeg tror andre tænker om mig og især min krop. Ting som: “hun er alt for tyk til sådan en kjole” eller “hun burde klæde sig efter sin krop” etc. Jeg kan IKKE læse folks tanker, selvom jeg tror kan, og jeg burde hellere være taknemmelig og forholde mig  til de komplimenter jeg rent faktisk får, men det er som om de oftest bare preller af eller bliver overdøvet af mine egne negative tanker.

Nå, men jeg købte kjolen i Sisters Point til 300 kr., men har efterfølgende set at Sparkz har den samme til blot 230 kr.
/Shirley

It’s gooood to be back!

15 jul

Jeg er tilbage med 280 Duracel kaniner i timen og ejer igen massere af overskud! Bloggen bliver langt mere ærlig og personlig end tidligere. Det synes jeg at både I, men også jeg, fortjener. Livet, verdenen og universet kan ikke blot opdeles i sort og hvid.. Jeg håber I vil deltage mere aktivt i mine indlæg, og så vil jeg gøre mit allerbedste, for at vi tilsammen kan skabe en helt fantastisk blog.


Hvad sker der ellers?
Jeg er så småt ved at få styr på mit bizarre forhold til mad eller mere specifikt min spiseforstyrrelse. Jeg har langt om længe erkendt over for mig selv, at jeg har et problem og nu også over for jer. Erkendelsen er det første skridt – man skal erkende, før man kan bearbejde det og det samme princip gælder vel egentlig i bund og grund de fleste problemer…
Jeg synes desværre, at det i vores samfund er blevet sværere at tale om problemer, at problemer næsten ligefrem er blevet et tabu. Det paradoksale er, at vi har fået så fandens mange kommunikationsmidler og alligevel er mange alene med deres problemer. Jeg ved, at der er mange piger derude som kæmper med deres udseende og vægt – de har måske allerede en spiseforstyrrelse, blot uden de ved det.  Jeg vil rigtig gerne bruge bloggen og særdeles dette indlæg til at belyse emnet, få luftet mine tanker og følelser og forhåbentligt hjælpe nogle af jer.

Jeg finder det især opsigtsvækkende at fedme hovedsageligt bliver betragtet som selvforskyldt “man kan jo bare lade være med at spise”, hvorimod fx anorektikere ofte bliver mødt mere omsorgfuldt.  Anoreksi, bulimi og overspisning er de mest normale spiseforstyrrelser, hvor den sidstnævnte ”overspisning”, desværre ofte er en overset spiseforstyrrelse. Denne spiseforstyrrelse er også kaldet Binge Eating Disorder (BED), men er ikke blevet officielt anerkendt i Danmark endnu. Grundet for lidt viden har den endnu heller ikke fået en psykiatrisk diagnose. Hvilket er lidt problematisk, da i f følge mange statistikker ligger BED øverst på listen af spiseforstyrrelser.  Man kan sagtens være normalvægtig som overspiser, men der vil givetvis komme flere kilo på sidebenene med årene. I mit tilfælde, drejer det sig om BED dvs. jeg altså overspiser.

Typiske tegn på man overspiser

  • Man har en oplevelse af mangel på kontrol over sulten og madindtagelsen: Hvad og hvor meget man spiser. Man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Der er tale om psykologisk afhængighed. Man bliver afhængig af den følelse af velbehag, der opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen. Man slipper for noget ubehageligt, og der er derfor tale om en kraftig negativ forstærkning
  • Man spiser i hemmelighed og forsøger dermed at skjule over for andre – selv de nærmeste – at man spiser, selvom ens overvægt tydeligt fortæller en anden historie. Det skyldes, at det at overspise er forbundet med megen skam og dårlig samvittighed.
  • Tankerne om mad, krop, vægt og udseende fylder meget i ens dagligdag. Utilfredshed med ens krop eller dele af den er stor.
  • Man har ofte mange regler om, hvad man må spise og ikke spise.
  • Tænkningen er præget af enten-eller, såkaldt sort-hvid-tænkning. Enten har man kontrol over maden, eller også har man slet ingen kontrol. Den gyldne middelvej findes ikke.
  • Selvværdet er lavt, og selvværdet er i stort set kun knyttet til ens vægt.
  • Man føler sig ofte forkert, at man ikke hører til, ikke elsket og holdt af. Man har en stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre. Man forsøger at opnå anerkendelse via præstationer i skolen, gennem idræt, på jobbet.
  • Perfektionisme er et karakteristisk træk. Man stiller meget store krav til sig selv.
  • Man går meget op i, hvad andre tænker om én og har en overudviklet evne til at være opmærksom på andres signaler.
  • Man har en tendens til at have øje for det negative ved én selv og andres reaktion på én og ser det som regel gennem et forstørrelsesglas.

    Læs mere på www.netdoktor.dk/overvaegt/overspisning

Skræmmende nok , så passer alle punkterne mere eller mindre på mig….  Passer de på nogle af jer?

Her skal man dog  huske at være utrolig påpasselig med at selvdiagnosticere sig ud fra sådanne oplistede punkter. Derfor skal punkterne udelukkende ses som værende udtryk for generelle symptomer, men at man altid skal bakke sine bekymringer op med en professionel vurdering. Dette har jeg således også opsøgt for at være sikker på ikke at falde i “selvdiagnosticerings-fælden”.

Derudover som overspiser, så går man på alle mulige vanvittige kurer eller sulter sig for at prøve at komme de overskydende kg. til livs, men ender alligevel med at tage det hele på, hvis ikke mere oveni – jeg taler af erfaring.

En ting, som jeg har lært er, at man IKKE  bliver mere lykkelig af at ens vægt siger man vejer mindre, i det man bare vil tilstræbe det endnu mindre og uanset hvad vægten endelig siger, så bliver man aldrig nogensinde tilfreds. Det er derfor vigtigt, at hvis man enten allerede har en spiseforstyrrelse eller har mistanke om at man lider af en, SÅ SØG HJÆLP! ! Betro en ven eller veninde, ens kæreste, familie, skolevejlederen eller kontakt en psykolog. Det er ikke noget som bare lige går over af sig selv – som regel bliver det kun værre og i de fleste tilfælde kræver det behandling. Husk: erkendelsen er det første skridt før bearbejdelsen kan tage plads.

Der vil i fremtiden komme flere personlige indlæg omkring mit forhold til mad, hvordan jeg kæmper med det i dagligdagen og hvilke konsekvenser det har, men for at slå helt fast, så vil dette emne ikke blive bloggens centrale omdrejningspunkt, der vil stadig være massere af indlæg om skønhed, mode, shopping etc.

Jeg håber I har det godt! Jeg har i hvert fald savnet jer og bloggen!

/Shirley

Time-out!

8 jun

Som I kan se har der været lidt stille på bloggen og det er mest af alt fordi jeg ikke har haft overskud til det. Derfor har jeg valgt at holde pause med bloggen senest til August, så jeg nu kun fokuserer på min eksamen samt får slappet af på ferie (det er jo en ting jeg har ret svært ved). Håber I får en fantastisk sommer! ❤

/Shirley

Så blev jeg langt om længe en gammel krage, YES!

28 maj

Jeg havde jo fødselsdag her i fredags, hvor jeg også holdte en fødselsdagsfest (en rigtig god af slagsen) med rød løber tema for mine nærmeste veninder.
Det var kjolen jeg fandt frem fra gemmerne! Den er fra Aqua by Aqua og har faktisk kun brugt den en enkelt gang til shoot.  Jeg har dog en tube top/bh indenunder, da jeg synes den var rimelig voldsom ellers nå, men tjek indlægget med kjolen HER!

Min flotte kage som min veninde havde lavet til lejligheden ..

Min nye mega nice cykel!

Det var en dejlig dag, og jeg er SÅ taknemmelig for at være velsignet med sådan en dejlig kæreste, familie og veninder!

/Shirley

Dagen i går!

20 maj

Så kom t-shirten allerede med posten og den er intet mindre end møghamrende fed!!

Og skulle da lige have nogle matchende farvefulde negle…
Jeg har desuden mine fine nye clip-on extensions  på fra www.hairarcade.co.uk til rigtige gode priser især fordi det er europæisk hår, kan klart anbefales!
Jeg arbejdede i går til Kessler kampen, hvor jeg gik rundt med sprut, men fik  heldigvis fri under kampen. Det var dælme fedt at kunne kampen helt close op!!!

Sådan så arbejdstøjet ud!

/Shirley

En tur i Fields

29 apr

I går slog jeg et smut forbi Fields med min skønne kæreste iført min nye smukke halskæde til 25 kr. fra Gina Tricot

Sommetider orker jeg bare ikke mascara, men er alligevel for forfængelige til at tage ud af døren uden,

men derfor er jeg begyndt at bruge Elf’s Wet Gloss Lash and Brow clear mascare. Det er sådan en gennemsigtig gelé, hvor den ene side er til øjenvipperne og den anden til øjenbrynene for at holde dem på plads.  Det giver ikke fantastisk meget, men får alligevel strakt øjenvipperne helt ud, så de syner lidt længere og tykkere.
Den koster blot 14 kr (afhængigt af valutaen)

Jeg fik købt Nupo pulver, en Nupo shaker, da min gamle shaker var dårlig og så et par Nupo snacks.
Jeg synes, at Nupo pulver er en genial opfindelse i hver fald til os, som hellere vil sove 10 minutter ekstra og ofre morgenmaden eller når man er for dårlig til at spise i løbet af dagen, så er Nupo ekstra smart!
Jeg drikker det med skummetmælk i stedet for vand, ellers synes jeg, man hurtig bliver træt af det. 
Fra højre: Golden Dragon 564, Lavender Love 001, Frou-Frou 064, Metallic Blue 566

Min kæreste var så sød at købe disse overdrevne lækre Gosh neglelakker i Fields Esthetique til mig.

De havde et tilbud på 4 Gosh produkter til 100,- Virkelig et kup!

Lagde i mærke til Lavender Love 001, som er en limited edition neglelak,
som jeg for et stykke tid siden nævnte, at  jeg gerne ville have fingrene i ?
Den blev langt om længe min!!

/Shirley

Jeg vandt!!! WUHUUU

20 mar


Jeg vandt denne super nice oversize skjorte af mærket VASK med nitter på skuldrene i en giveway på bloggen Del-dig.blogspot.com. Den har en værdi af hele 499,-  Jeg kan helt klart anbefale jer at tage et smut forbi bloggen, en super god og hudløs ærlig blog, som kommer helt under huden på en!
Læs desuden mere om giveaway’en HER!

/Shirley

Millionær

18 mar


Fik aldrig nævnt, at jeg er med et splitsekund i Rasmus’ musikvideo, ca. 4:05 – var lyshåret på det tidspunkt..  Han er uden tvivl en rigtig flink fyr!

/Shirley

Fordomme om bloggere

13 mar


Der findes SÅ uendelig mange, som har fordomme omkring bloggere, og især modebloggere (som man nok ville kategorisere min som), men faktum er, at der alligevel er en del mennesker som læser disse..  Hvorfor bruge tid på noget, som man alligevel på en måde fordømmer? Efter min overbevisning, er det vel egentlig disse mennesker, som det i bund og grund er sørgeligt for!

Blogs er et voksende fænomen, og det er det vel af en årsag. Det kan være, at vi i længden er træt af at høre om et eller produkt, som skulle virke helt overdrevet fantastisk, sagt af en “ekspert”, og man hellere vil høre “sandheden” eller måske oplevelsen af et produkt fra en helt normal person, som egentlig ikke har noget at skulle vinde eller gavne.

Selvfølgelig bliver alt ikke sagt på bloggen, og udadtil kan nogle bloggere måske virke til at have et lidt for perfekt liv, og HVAD SÅ? Man kan jo for guds skyld bare lade være med at gå ind på det, sværere er det ikke!  Ligesom nogle vælger eksempelvis at untagge sig fra mindre heldige billeder på Facebook, så vælger nogle bloggere bare ikke at dele deres nedture. Hvis man er for personlig på bloggen, jamen så bliver man kritiseret for at bruge bloggen som en eller anden terapidagbog, og hvis man er for upersonlig, jamen så vil man jo bare have, at alle skal tro man har et perfekt Paris Hilton liv. Det er vel igen op til den enkelte blogger selv at bestemme, hvad de vil blogge om.

Og ja, som blogger skal man kunne tage imod kritik eller i hvert fald konstruktivt kritik, men mange glemmer, at os bloggere også er mennesker og har følelser. Nu har jeg ikke selv oplevet, at blive kritiseret i lige så stort omfang som andre bloggere, men jeg synes det er dybt forkasteligt, at nogle kan skrive SÅ usmagelige kommentarer som fx. Katrine Krøjby er blevet udsat for omkring hendes vægt, se hendes indlæg, hvor hun svarer tilbage på disse kommentarer HER.

Her afslutningsvis, vil jeg faktisk gerne stille et lille spørgsmål af ren nysgerrighed: hvorfor læser I egentlig blogs?

/Shirley