Advertisements

Farvel til Fristet

12 okt

Jeg røg jo ud i går i aftenens duel, hvor jeg også hev Jonas med i faldet …

Jeg føler mig lige pludselig 10 kg. lettere nu, hvor jeg er ude af Fristet!  Jeg fortryder på ingen måde min deltagelse i programmet, men hold da op en turbulent rejse jeg har været igennem, og så det at skulle gense det hele igen FØJ!

Helt generelt
Jeg er utrolig selvbevidst, og jeg blev mere eller mindre fuldstændig bims af at blive filmet konstant. Jeg er derudover et utroligt socialt menneske, men på samme tid har jeg også brug for alene-tid, hvilket slet ikke var muligt derinde. Jeg er også et ærligt menneske og til dels tryghedsnarkoman, hvilket der slet slet ikke var plads til derinde. Der var en konstant trykket stemning, jeg vidste ikke, hvem jeg kunne stole på og folk løj så det battede, også når det var helt unødvendigt. Jeg savnede tryghed i form af min familie, kæreste og venner.  Der var ingen som man lige kunne spørge, hvilket valg der var det rigtige at tage.. Plus, jeg jo er et nysgerrigt menneske, hvilket var alt for meget for de andre deltagere, som betragede det som ligegyldig snak. Det var ekstremt uvant for mig, at folk ikke kunne lide mig, og i villaen følte jeg mig meget uønsket. Uanset hvad jeg sagde eller gjorde, ville de ikke bedre kunne lide mig af den grund. Det var egentlig ret simpelt hvorfor – jeg passede ikke ind, bl.a fordi jeg ikke var villig til at gå så langt som de var for at vinde.

Nomineringen
Jeg havde lige opgivet en rejse til mine to små brødre til en værdi af 30.000 kr., og alligevel valgte mit hold at nominere mig .. Jeg kunne ikke have bevist mere, og jeg var derfor rigtig bitter! Jeg var for naiv, men jeg følte, de havde løjet mig direkte op i hovedet, da de havde sagt det afhang af, hvor meget man havde bevist uge for uge. Inderst inde havde jeg det nok på fornemmelsen, og Nicholai havde jo også forudset det ville ske, men jeg kunne ikke lade være med at håbe. Min reaktion over, at jeg var nomineret, var lige voldsom nok, men igen, man bliver sindssyg af at være i villaen. Enten kunne man lukke helt af for ens følelser og ellers kunne man være ALT for følelsespræget – jeg var det sidste. De færreste af mine nærmeste veninder har set mig græde og inde i villaen, lavede jeg nærmest ikke andet. Det var hårdt at se på tv. Årsagen til at jeg valgte lige netop Jonas som min medhjælper var, at han var den mest fysisk stærke i tilfælde af det skulle blive en fysisk duel.

Duellen
Under duellen, hvor vi skal brænde vores tøj, panikker jeg fuldstændig.  Jeg ved på det tidspunkt slet ikke, hvad der er op og ned. Jeg får desuden brændt mere af, end hvad der egentlig bliver vist i afsnittet. Der var meget af mit tøj, som gerne måtte brændes, jeg ville selvfølgelig lyve, hvis jeg ikke sagde, at der var visse ting, jeg ikke havde lyst at brænde, ligesom også Jonas havde, men det hele går op i hat og briller i selve øjeblikket. Derudover bliver jeg ved med at få fat på mine 2 læder kjoler, og de kan jo sjovt nok ikke brænde og BUM, så gik tiden og Christian og Jesper havde vundet. Jeg var yderst ærgerlig over, at jeg røg ud, men jeg var det langt mere på Jonas’ vegne – det havde han sgu ikke fortjent. Vi boede på samme hotel inden vi skulle hjemsendes, hvor vi fik muligheden for at tale ud og slutte fred. Han er sgu en virkelig herlig fyr!

Hjem til Danmark
Det var meget mærkeligt at komme hjem til Danmark. Utroligt, men sandt, virkede ‘hjemme’ lige pludselig som noget fjernt. Man måtte ikke snakke med folk hjemme i Danmark om, hvad der var sket i Thailand, og de man endelig snakkede med, forstod ikke rigtig, hvad man talte om. Nu var jeg langt om længe hjemme igen, og alligevel følte jeg mig alene. Jeg skulle lige sluge hele oplevelsen. Ikke nok med det, blev min mor ramt af en blodprop i hjertet få dage efter min hjemkomst fra Fristet. Det måtte have været skæbnen, at jeg røg hjem på det tidspunkt, som jeg gjorde, så jeg kunne være der for hende og hjælpe med at passe mine brødre, mens hun var indlagt. Min verden faldt sammen, og jeg røg ind i en depression. Jeg havde endda overvejet slet ikke at have kontakt til de andre deltagere, da de mindende mig mest af alt om noget dårligt. Heldigvis droppede jeg den tanke, og de er slet ikke var “slemme” ‘i virkeligheden – de fleste er rigtige skønne mennesker.

I dag
Jeg snakker i dag helt fint med alle de andre, selvom det nok for mit vedkommende ikke bliver venskaber for livet, var det spændende at lære mennesker at kende, som er langt fra en selv og faktisk også holde af dem på så kort tid. Jeg har fået en hel unik oplevelse, som jeg aldrig vil glemme og lært en helvedes masse om mig selv. Fundet ud af hvor vigtigt det er at værdsætte alt det gode i ens liv, og især familie, kæreste og venner. Jeg kom hjem med 2 Marc Jacobs t-shirts og et par solbriller og ikke mindst de 10.000,-,.  Jeg stod fast ved mine værdier og principper i gennem hele spillet, og jeg turde at gå mine egne vegne i stedet for at følge flokken og mine forældre er stolte af mig – hvad mere kan man forlange?

I stedet for en tur til Disneyland, fik mine brødre en tur til Bonbon Land i stedet sammen med kæreste.
Ungerne var ovenud tilfredse med Bonbon turen, som I kan se..

Nyder det lækre vejr

Jonas og jeg fjoller inden vi skal hjem til Danmark

Jonas nyder lige det sidste sol.

Se interviewet om min og Jonas’ afgang fra Fristet HER!

/Shirley

Advertisements

3 kommentarer to “Farvel til Fristet”

  1. Mette oktober 12, 2012 hos 10:42 am #

    Det lyder som en ordentlig omgang – det er jo kun en brøkdel man ser på tv. Jeg synes det er flot gået og har nydt at følge dig 🙂 Vær stolt af, at du har holdt fast i dine værdier.
    Jeg udlodder ét styks Moroccanoil Treatment på min blog lige nu – trækker en vinder ved 30 deltagende, så der er gode vinderchancer. Kig forbi, hvis du har lyst 🙂
    Kh Mette

  2. Katrine oktober 12, 2012 hos 12:20 pm #

    Jeg er dybt imponeret over mennesker, der i sådanne pressede situationer, som du beskriver, kan bibeholde deres værdier. Jeg fulgte i starten med i programmet, men efter besøget fra Jesper Skiby, hvor man virkelig kan se folk er sat på spidsen, ville jeg ikke støtte det mere. Jeg synes det er fantastisk at høre at man i en villa, med så mange materielle goder, holder fast i at der også er, et liv efter Fristet – hvor man skal kunne se sig selv og sine medmennesker, i øjenene. Flot kæmpet, det kan du godt være stolt af!

  3. Joachim oktober 18, 2012 hos 6:18 pm #

    Du rammer sømmet på hovedet og beskrivelsen er malende og nem at forstå. Du siger der folk ikke ved, men som alle burde vide. Fedt du skriver så detaljeret og samtidig sammenhængende..
    Håber du blive klar i hovedet igen snart og kommer over den totale overvågning du har været udsat for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: