Først og fremmest som det nu engang er hos generelle medier, og her menes især reality-tv, så er hvad der sælger altid sagens kerne .. I aftenens afsnit ser man mig stjæle de 10.000,- fra holdets pulje, jeg bliver umiddelbart fremstillet/”klippet sammen” som om der på ingen måder ligger nogle dybere tanker bag mit valg. Jeg kan love jer for, at min beslutning var meget velovervejet ! Jeg var den nyeste på holdet – enhver idiot ville kunne se muligheden i at tage de 10.000,-, forblive anonym og plante den på mig. Det var jo næsten for oplagt… Uanset hvad jeg havde sagt eller gjort, jamen så ville den ligge på mig, og jeg ville blive nomineret. Dette påpeger jeg samtlige gange både før og under retsalen overfor mine holdkammerater, som også til dels kan forstå mit valg – ikke at det gør det bedre naturligvis Nogle vil helt sikkert mene, at jeg er svag og fair enough for ytringsfrihed, men jeg står ved mit valg. Hvorfor ryge på grund falsk grundlag i stedet for et rigtigt og få 10.000,- oveni hatten? Jeg tog et sats, og jeg gættede rigtigt; der var “selvfølgelig” en anden, som også havde taget pengene og som forblev tavs. Jeg havde det tydeligvis på ingen måde godt over mit kontroversielle valg, som I kan se, og det er derfor jeg græder. Ikke nok med stemningen var dårlig i villaen før, så kan jeg sgu love for den bliver forværret efter min ankomst.
Kort opsummeret:
Havde jeg ikke taget de 10.000 kr. ville holdet “kun” mangle 10.000 kr., idet en anden person også valgte at tage 10.000 kr. Hele gruppen ville naturligvis pege på den nye, som tyven, idet pågældende , som rent faktisk havde taget pengene, højst sandsynligt blot ville benægte handlingen og kaste aben videre til den nye (dvs. søde mig).
Valgte jeg at tage 10.000 kr. ville jeg således ikke stå i en sådan situation, men “forhåbentligt” kunne påpege at en anden person, udover mig selv, også havde taget penge, hvorfor jeg måske derved ville stå en anelse stærkere end situationen, som jeg ville stå i, havde jeg ikke taget de 10.000 kr.
Hvad synes I – var mit valg helt hen i vejret? Og hvad havde I gjort i mit sted? /Shirley