Reklamer

Og jeg var ellers lige kommet i bedre form…

9 aug

For ikke særlig lang tid siden, var jeg i mit livs bedste form, men det blev hurtigt erstattet af  junkfood, slik, sodavand, druk og ingen træning! Åh, sikke jeg ærgrer mig nu! Det med ikke at træne og spise usundt, kan beskrives som dét at tisse i bukserne, når man fryser… Først er det varmt og dejligt, og efterfølgende bliver det bare koldt og klamt …

Jeg forstår ikke, hvor min motivation er blevet af? Nu er jeg tilbage på min usunde livsstil, og det irriterer mig grænseløst! Jeg overspiser og så sulter jeg mig selv og træner næsten slet ikke .. Det er jo det værste man overhovedet kan gøre for sin krop og det ødelægger ens stofskifte! Min vægt er stadig nogenlunde stabil på de 59-60 kg, men det skræmmende er, at man på så kort tid kan se ens muskler forsvinde og i stedet blive erstattet af fedt! Jeg må i gang igen – uden alt det fanatiske denne gang!

Min vægt har altid været BIG ISSUE for mig, men jeg vil ikke længere lyve mig tyndere, end hvad jeg egentlig er! Tidligere på året, var jeg helt oppe på de 67-68 kg, så der er alligevel sket en del, men jeg er langt fra tilfreds ..Jeg vil gerne ned på de 56 kg og være det man kunne kalde “godt skåret”, men på en sund måde dvs. sund kost og træning – INGEN underspisning! Og, jeg vil være glad undervejs i forløbet!

Tidligere på året, har jeg været meget langt ude. Hele min verden var centreret om vægt, og jeg vejede mig mange gange på en enkelt dag, da jeg kunne se, at jeg tabte mig i løbet af dagen.  Det startede egentlig sundt nok med, at jeg blot ville tabe mig, men endte med at blive en besættelse … Jeg fandt ud af at ved at lade være med at træne, var  jeg i stand til at indtage færre kcal. Nogle dage spiste jeg kun mellem 300-500 kcal, min krop har brug for ca. 1200 i hviletilstand – jeg var meget langt ude!

Jeg mistede glæden ved livet og følte tilsidst, at jeg slet ikke levede … En af mine gode veninder fortalte mig et godt citat
“Jeg vil ikke kun eksistere – jeg vil LEVE!”  Og, det er det jeg vil gøre nu!

/Shirley

Reklamer

4 kommentarer to “Og jeg var ellers lige kommet i bedre form…”

  1. . august 9, 2012 hos 12:19 pm #

    Stop talking, start acting!

  2. Lykkeglimt august 10, 2012 hos 9:28 am #

    Hej Shirley,

    Jeg synes, at det er rigtig modigt af dig, at stille dig frem på den måde. Og jeg må desværre nok tilstå, at jeg kender alt for godt til din problemstilling! Da jeg gik i 2.g trænede jeg 3-4 gange om ugen, spiste virkelig sundt og havde det fantastisk. Jeg elskede min krop! Men på et tidspunkt blev jeg træt af ikke at kunne spise usundt, så jeg begynde at slække på den sunde mad og motionen. Desværre resulterede dette i, at jeg fik det virkelig dårligt, hver gang jeg fik fedt, sukker eller hvidt brød. Min krop var simpelthen ikke vant til det efter at have været foruden i så lang tid! Dette blev startskuddet for en begyndende spiseforstyrrelse. Jeg fandt ud af, at hvis jeg havde spist noget usundt og fik det skidt, kunne jeg bare kaste det op, og så fik jeg det godt igen. I starten brugte jeg det kun til det, men så begyndte jeg også at spise kæmpe mængder slik ad gangen, for derefter at kaste det op og spise noget andet sundt i stedet for. Man kan altså sige, at jeg brugte det som en form for viskelæder: jeg viskede de usunde ting ud og erstattede dem med sunde (men fik stadig nydelsen af at spise usundt). På et tidspunkt blev jeg dog nødt til at indrømme det over for min mor, og jeg kom efterfølgende i behandling med gruppeterapi på børn- og ungdomspsykiatrisk afdeling og tog omkring 6 kg på.
    – Her 3 år senere er jeg atter klar til at tage kampen op. Jeg får det nemlig stadig dårligt, når jeg spiser for meget brød og sukker. Jeg føler mig overmæt og oppustet (den værste følelse i verden), selvom jeg ikke har spist ret meget, så nu er jeg igen begyndt at spise sundt, er netop startet i træningscenter og er allerede kommet ned på en stabil vægt, som jeg har det godt med. Min kæreste, som jeg bor sammen med, kender min fortid, så denne gang har jeg ham til at støtte mig. Jeg kan mærke, at denne gang er anderledes. Sidste gang var nedturen et udtryk for, at jeg havde det dårligt psykisk. Men denne gang gør jeg det for at gøre noget godt for mig selv! Det lyder som om, du har det på samme måde. Jeg ønsker dig i hvert fald alt mulig held og lykke og håber, at vi begge er i stand til at holde fast i de sunde og ikke de sygelige vaner denne gang!

    http://lykkeglimt.wordpress.com/

    • Shirley N august 14, 2012 hos 3:35 pm #

      Tusinde tak for du ville dele din historie…. Det er rart at vide, at man ikke er alene 🙂 Held og lykke til dig også – vi vil og vi kan!!!

      • Lykkeglimt august 15, 2012 hos 8:35 am #

        Mange tak! Det kan du tro! 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: