Jeg købte denne kjole spontant tidligere på måneden, og den har intet mindre været det bedste kjolekøb, jeg har gjort mig længe! Det er sådan en kjole, som jeg i flere år har kigget på, men aldrig haft mod til at prøve pga. mine vægtkomplekser. For det første er den en skrigende farve, for det andet er den ærmeløs og for det sidste, så er det jo en utrolig tætsiddende kjole… Alt det værste på en gang! MEN jeg gjorde det, jeg både prøvede den i butikken, købte den og har efterfølgende haft den på – flere gange!
Spiseforstyrrelsen er selvfølgelig ikke væk, blot fordi jeg har købt mig en kjole, men det er et skridt fremad for at få det bedre med min krop, føler jeg. Jeg håber og satser, at jeg kan føle mig 100% tilpas med sådan en kjole en dag. Stoppe med at være alt for opmærksom på fx min mave ved at gå og trække den ind hele tiden. Derudover stoppe de negative ting, som jeg tror andre tænker om mig og især min krop. Ting som: “hun er alt for tyk til sådan en kjole” eller “hun burde klæde sig efter sin krop” etc. Jeg kan IKKE læse folks tanker, selvom jeg tror kan, og jeg burde hellere være taknemmelig og forholde mig til de komplimenter jeg rent faktisk får, men det er som om de oftest bare preller af eller bliver overdøvet af mine egne negative tanker.
Nå, men jeg købte kjolen i Sisters Point til 300 kr., men har efterfølgende set at Sparkz har den samme til blot 230 kr.
/Shirley
Ej hvor er du flot! den sidder super godt på dig.
Piger med former er altså meget pænere end at bare en pind.
Du er SÅ smuk! der er intet galt med dig overhovedet 🙂
Du er så gude smuk.
Ville ønske jeg havde en krop, hår og udtryk som dig 🙂
/Frida
Hvor er det bare dejligt, at have sådan nogle søde læsere som jer! Tusinde mange tak – det værdsætter jeg rigtig meget!
Jeg ser intet andet end en perfekt krop på billederne! 🙂
Jeg er selv igang med et større vægttab, og kender rigtig mange af dine tanker og bekymringer..
Tusinde tak 🙂 Ja, det er som om, at min hjerne stadig ikke helt accepterer, at jeg har tabt mig … Held og lykke med vægttabet… En ting jeg har lært er, at det er nemt at tabe sig, det svære er at holde det …
Må jeg spørge hvad str du har på der? 🙂 Er ved at bestille den over nettet nemlig. Og det ser ud som om du har samme form som mig 🙂