Reklamer
Arkiv | 9:12 pm

Neon

27 jul

Jeg købte denne kjole spontant tidligere på måneden, og den har intet mindre været det bedste kjolekøb, jeg har gjort mig længe! Det er sådan en kjole, som jeg i flere år har kigget på, men aldrig haft mod til at prøve pga. mine vægtkomplekser. For det første er den en skrigende farve, for det andet er den ærmeløs og for det sidste, så er det jo en utrolig tætsiddende kjole… Alt det værste på en gang! MEN jeg gjorde det, jeg både prøvede den i butikken, købte den og har efterfølgende haft den på – flere gange!

Spiseforstyrrelsen er selvfølgelig ikke væk, blot fordi jeg har købt mig en kjole, men det er et skridt fremad for at få det bedre med min krop, føler jeg. Jeg håber og satser, at jeg kan føle mig 100% tilpas med sådan en kjole en dag. Stoppe med at være alt for opmærksom på fx min mave ved at gå og trække den ind hele tiden. Derudover stoppe de negative ting, som jeg tror andre tænker om mig og især min krop. Ting som: “hun er alt for tyk til sådan en kjole” eller “hun burde klæde sig efter sin krop” etc. Jeg kan IKKE læse folks tanker, selvom jeg tror kan, og jeg burde hellere være taknemmelig og forholde mig  til de komplimenter jeg rent faktisk får, men det er som om de oftest bare preller af eller bliver overdøvet af mine egne negative tanker.

Nå, men jeg købte kjolen i Sisters Point til 300 kr., men har efterfølgende set at Sparkz har den samme til blot 230 kr.
/Shirley

Reklamer