Reklamer
Arkiv | marts, 2012

Morgenmad og snacks

19 mar

Morgenmad i dag!


Der findes intet bedre en super lækker, nem og sund morgenmad. Alt der skal bruges er en mango og noget Naturel yoghurt 2% til en 10’er – voilá! Alle frugter kan mere eller mindre bruges. En anden af mine favoritter er appelsin, hvor huden er skrællet/pillet af selve bådende – det smager også vildt fråderen!

Snacks


Nupos snack bare er et virkelig godt alternativ når den søde tand melder sig. Indeholder kun 100 kcal. og smager himmelsk! Kan også bruges som en lille mellemmåltid når kroppen trænger til lidt ekstra energi. Jeg spiser dem fx ofte inden eller efter træning. De koster ca. en 10’er stykket, men jeg kan garantere, at pengene er godt givet ud!

/Shirley

Reklamer

Millionær

18 mar


Fik aldrig nævnt, at jeg er med et splitsekund i Rasmus’ musikvideo, ca. 4:05 – var lyshåret på det tidspunkt..  Han er uden tvivl en rigtig flink fyr!

/Shirley

Wishlist

17 mar


Americana Moto Jacket til ca. $140, Nastygal.com

Vest til ca. 200,- inkl. forsendelse, Ebay.co.uk

Denim skjorte til ca. 420,- uden forsendelse, Chicy.se

Blon Accessories / Evi earring til  199,- uden forsendelse, Nelly.com

Nelly Trend, Metal Belt til 199,- uden forsendelse, Nelly.com

/Shirley

I’m blue da ba dee da ba die…

15 mar


Mine to nye lakker til samlingen: Pepermint Fusion og Notoriousl Beautiful fra H&M til 30 kr. stykket!


Billede 1 er uden topcoat, billede 2 er med mat topcoat fra Essie “Matte about you”.
Jeg synes de ekstra fine med den matte finish!

/Shirley

Den fik lidt for meget af det hele i går

14 mar

Jeg kan se det på tøjet, på målene og sidst, men ikke mindst på badevægten, som jeg ellers havde påbudt mig ikke at gøre, da jeg tidligere, hovedsageligt kun har haft dårligere oplevelser med det, men fred være med det!  Jeg har tabt mig – jeg er på rette kurs! MEN, hvorfor dælen føler jeg mig stadig tyk og mit selvtillid er helt i bund i dag … ? Det gik ellers så godt, altså!

I går tog min veninde og jeg tog på en date på et running sushi sted, som hed All Happy, et sted med sushi og thai-mad , og jeg gav hende blomster, for lige at sætte prikken over i’et… Det var rigtig hyggeligt og lækkert, dejligt med nogle rigtig lækre starters, mere præcist 8 styks Rainbow rolls. Jeg havde frygtet lidt all-you-can-eat konceptet. Det der med at overspise, det har jeg tidligere gjort mig så meget i. Jeg har en forestilling om, at ens mavesæk ligesom udvider sig til det helt ekstreme, og at dagen efter, kan man spise endnu mere, og det bare fortsætter og fortsætter indtil man er så tyk, at man ikke længere kan gå. Sådan er det nok ikke helt, selvom der nok alligevel er noget om snakken. Jeg fik utrolig dårlig samvittighed efter at have indtaget det ene stykke sushi efter det andet, da jeg for længst var mæt og sikke en kæmpe mængde kulhydrater, puha.

Da vi var færdige, tog vi på Basement for at få et par enkelte drinks …. troede vi! Lige da vi kom, var der stort set kun lidt under 10 mennesker, men hvad forventer man ellers på en hel almindelig tirsdag.  Lige pludseligt væltede det ind med mennesker, da der tilsyneladende, havde været Lukas Graham koncert, og det var altså der after-party’et foregik. Fint fint, smadder hyggeligt, og vi fik snakket og drukket en hel del. Her fik jeg dårlig samvittighed igen: sprut, fører til ekstra indtaget kalorier + dårligere forbrænding op til flere dage efter 0g tømmermands-sult! Det var uden tvivl en rigtig god aften, men nu sidder jeg bare onsdag formiddag og føler mig ulækker, mens jeg nær-studerer størrelsen på mine gigantiske lår. Jeg bliver nødt sgu nødt til at træne i dag ..

/Shirley

Fordomme om bloggere

13 mar


Der findes SÅ uendelig mange, som har fordomme omkring bloggere, og især modebloggere (som man nok ville kategorisere min som), men faktum er, at der alligevel er en del mennesker som læser disse..  Hvorfor bruge tid på noget, som man alligevel på en måde fordømmer? Efter min overbevisning, er det vel egentlig disse mennesker, som det i bund og grund er sørgeligt for!

Blogs er et voksende fænomen, og det er det vel af en årsag. Det kan være, at vi i længden er træt af at høre om et eller produkt, som skulle virke helt overdrevet fantastisk, sagt af en “ekspert”, og man hellere vil høre “sandheden” eller måske oplevelsen af et produkt fra en helt normal person, som egentlig ikke har noget at skulle vinde eller gavne.

Selvfølgelig bliver alt ikke sagt på bloggen, og udadtil kan nogle bloggere måske virke til at have et lidt for perfekt liv, og HVAD SÅ? Man kan jo for guds skyld bare lade være med at gå ind på det, sværere er det ikke!  Ligesom nogle vælger eksempelvis at untagge sig fra mindre heldige billeder på Facebook, så vælger nogle bloggere bare ikke at dele deres nedture. Hvis man er for personlig på bloggen, jamen så bliver man kritiseret for at bruge bloggen som en eller anden terapidagbog, og hvis man er for upersonlig, jamen så vil man jo bare have, at alle skal tro man har et perfekt Paris Hilton liv. Det er vel igen op til den enkelte blogger selv at bestemme, hvad de vil blogge om.

Og ja, som blogger skal man kunne tage imod kritik eller i hvert fald konstruktivt kritik, men mange glemmer, at os bloggere også er mennesker og har følelser. Nu har jeg ikke selv oplevet, at blive kritiseret i lige så stort omfang som andre bloggere, men jeg synes det er dybt forkasteligt, at nogle kan skrive SÅ usmagelige kommentarer som fx. Katrine Krøjby er blevet udsat for omkring hendes vægt, se hendes indlæg, hvor hun svarer tilbage på disse kommentarer HER.

Her afslutningsvis, vil jeg faktisk gerne stille et lille spørgsmål af ren nysgerrighed: hvorfor læser I egentlig blogs?

/Shirley

Sveriges mest læste blogs

11 mar

TOP 3


1. Kenzas.se


2.Kissies.se


3. Blondinbella.se

Jeg tænker tit over, hvad der kræves for, at en blog skal blive virkelig stor..  Jeg synes ikke de store danske bloggere opnår helt samme status som fx. i Sverige, hvor de kan leve af kun at blogge og nærmest talt opnår stjernestatus. Er det janteloven i Danmark, som er i vejen eller hvad er det? Hvad tror I det kræver, at bliver en stor blogger her i Danmark?

/Shirley

God aften!

10 mar


Ville lige vise min nye super sexy grønne rejsekrus fra Bodum 0,35 liter til 150,- Der medfølger et ekstra “stempler-låg”, så man også kan lave stempelkaffe/the – virkelig genialt!

Hva’ ellers, lige pt. træner jeg jo 2-4 om ugen, kommer lidt an på, hvor travlt jeg har ..
Jeg er heldigvis kommet lidt mere til fornuft, hvor jeg for noget tid siden var på grænsen til det fanatiske, hvad angår træning og spisevaner. Det gik lidt op for mig, da jeg helt seriøst var ved at græde over, at min kæreste havde købt kylling med 13 % fedt og en anden episode, hvor jeg ikke lige nåede træning og brød sammen, at der var noget galt. MEN, nu føler jeg til gengæld, at jeg er begyndt ” at synde” for ofte. Mine laster er hverken slik, chips eller sodavand, det føler jeg alligevel, at jeg kan styre. Der er mere det med at overspise eller bare spise af ren kedsomhed eller spise noget usundt, fordi jeg er for doven til at lave andet. Det er lige det der med at finde den gyldne mellemvej, som jeg skal til at prøve at finde nu.

ESSIE – Matte about you!

Min nye smækre neglelak fra Essie, som er en topcoat, som kan påføres på alle neglelakker og gøre dem matte. Den er virkelig virkelig lækker og SÅ smart! Den koster ca. 110,- i Matas.


Jeg synes resultatet blev bedst med den røde og sorte, de to andre kunne jeg bedre lide uden den matte finish …

/Shirley

Jeg har ikke lavet penge, nej – jeg har shoppet, igen

7 mar

De blev endelig mine – velkommen hjem ❤





H&M, 200,-

Findes også i sort og med leopard mønster.

/Shirley

Dagens

5 mar

Jeg var et lille smut på strøget i dag med en veninde og fik gjort ugens window shopping. Senere tog vi på en lille hyggelig Chai-latte date på Café Pelikanen på Amager, som i øvrigt laver byens bedste! Afslutningsvis, tog jeg til min første thai boksnings træning i Fitness World. Det var sgu både hårdt og sjovt! Jeg vil dog nok påstå, at det ikke er helt rigtig thai boksning, forstået på den måde, at der ikke var meget fokus på om man gjorde det rigtigt eller ej, men mere om man fik lavet nogle øvelser tilsvarende sporten.. Det er helt klart noget, som jeg skal gøre igen – gerne fast en gang om ugen. Man føler sig også mere forpligtet til at få lettet numsen og komme ned at træne når man tilmelder sig et hold efter min mening .. Håber også I har haft en skøn dag!

/Shirley