Arkiv | 8:07 pm

Dét at være en størrelse 38 …

21 feb

Jeg ved det er forkert af mig at have det sådan, men jeg må ud med nogle ting – nogle ting som nager mit hjerte og som bliver ved og ved med at hjemsøge mig, allerværst nu. Det vil måske støde nogen, og det beklager jeg … 

Jeg beundrer virkelig kvinder, som kan bære størrelser over en str. 36 med hovedet højt, men jeg kan ikke…  Jeg føler mig fastlåst i en krop, som jeg ikke føler mig hjemme i. Kender I det når mennesker fx homoseksuelle møder nye mennesker, præsenterer dem selv som værende bøsser og stolte af det. I mit tilfælde er det snarere det omvendte og nærmere en undskyldning: ”Hej, jeg hedder Shirley og jeg er lidt tyk, men jeg ved det godt, og vil også gerne tabe 10 kg”. Jeg vil være på forkant – inden de når at nævne noget om min upassende vægt. Det er så latterligt, og JA jeg ved det – også fordi, hvilket menneske ville nogensinde kommentere på  en fremmed persons vægt – men måske er det deres tanker, som jeg er bange for?  Jeg har næsten altid kæmpet med min vægt, måske jeg bare er disponeret til at være lidt buttet, især når man tænker over, at jeg tager på af absolut ingenting? Nu er jeg begyndt at træne næsten hver dag – de overflødige kilo skal væk, og jeg vil på den danske strand! Den har jeg ikke besøgt i mange år fordi jeg decideret er flov over min krop, og bange for hvad folk ville tænke. Nu må vi se om jeg kan holde motivationen denne gang .. Spørgsmålet er så, selv hvis jeg egentlig skulle gå hen og tabe mig de 10 kg, ville jeg så langt om længe være tilfreds?

/Shirley