Arkiv | 12:19 am

Jeg elsker mit sidecut (stadig)

11 nov

Så fik jeg igen klippet og farvet hår af min faste super dygtige frisør KBH extension/Extented beauty på Facebook. Det var efterhånden også virkelig tiltrængt efter flere omganges afblegning, var mine spidser godt nok slidte. Jeg er faktisk blevet ret glad for at have lyst hår, har også altid sagt, at jeg skulle prøve at være blond inden jeg fyldte 25, så det kan jeg krydse af nu… Dog varer det ikke længe før jeg skal have rødt hår, og det er mest af alt derfor jeg har fået mit hår så lyst, da den rødlige farve derved kan trænge igennem –  uhh jeg glæder mig!




Som I kan se, har jeg endnu mit sidecut, og er stadig super glad for det! Især fordi jeg kan vælge at have det nede uden man kan se det eller jeg kan sætte håret til den ene side eller op i en hestehalde, og vupti, så får jeg et helt andet udtryk – et lidt mere råt et.
Det er dog ikke altid nemt at have sidecut, da det skal klippes og trimmes rigtig ofte. Jeg er begyndt at trimme det selv, det kræver lidt øvelse i begyndelsen og lidt fingerfærdighed, men efterhånden bliver det nemmere og nemmere. Derudover kan det også være irriterende, at man ikke kan have håret oppe uden man kan se det, da det jo skaber et lidt mere råd/alternativt look.
Og, det skal jo også gro ud en dag, og den process er meget lang og besværlig, det skal man lige være forberedt på, hvis man vælger at få det. Men jeg synes, at det er det hele værd!