Reklamer

Rotter i hjemmet!

16 aug

Ja, jeg har sgu fået rotter i hjemmet, men dog ikke helt af den ubudne slags. Jeg har nemlig fået to tamrotter. Der er utrolig mange fordommme om rotter, og der er sikkert nogle af jer, der nu tænker; ad hvor klamt, de bærer sygdomme, deres haler er ulækre osv. Det sjove er, at jeg faktisk selv tænkt det samme for ikke særlig længe siden. Jeg er jo flyttet til en lille og ydmyg lejlighed, men til gengæld med en fantastisk udsigt på Amagerbrogade med min kæreste. Vi havde her, ikke mulighed for at få vores højt ønskede Franske Bulldog, da der for det første ikke var plads og der for det andet, slet ikke måtte holdes store husdyr. Derfor besluttede vi os for – eller rettelse, jeg tiggede min kæreste om jeg ikke måtte få et andet lille dyr og det måtte jeg så. Vi tog derefter ned til en dyrehandler og forhørte os lidt rundt omkring om de forskellige dyr, og hvad der var bedst for os.
Vi fik at vide, at det meste optimale for os ville være rotter, da vi ikke havde plads til et bredt, men i stedet et højt bur, og rotter elsker jo højder og at klatre. Det var så der, at jeg fik rørt min første rotte. Den var jo slet ikke så farlig som jeg troede – den var faktisk ret sød.
Jeg tog hjem og læste en hel masse om tamrotten og fandt til min overraskelse ud af, at de er virkelig intelligente. Altså, at man bl.a kan optræne dem til at genkende visse ord inkl. deres navne, og at de er utrolig nemme at gøre tamme og bider stort set aldrig. De er desuden omnivor, hvilket vil sige altædende. Det er dog bedst de får alm. rottefoder, så lidt frugt og protein + ens aftensmads-rester en gang i mellem, men ikke for ofte da de bliver tykke af det. 

Nu 2 uger efter, har jeg altså fået to hun tamrotter på omkring en 5 uger gamle. Den ene er grå i farven, og den anden er mere sort, hvis man kan sige det sådan. Den ‘grå’ er meget livlig og sprælsk, hvor den ‘mørke’ er lidt mere rolig. Jeg har desværre ikke navngivet dem endnu, da jeg er så dårlig til sådan noget… Så, hvis der er nogle der er gode til at finde på navne, så ville jeg være overlykkelig for lidt idéer.









/Shirley

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: