Reklamer

Melankoli

13 feb

Fortiden – som en fodlænke jeg så i hærdigt prøver at ruske af. Sommetider glemmer jeg faktisk den er der, men den er lige præcis så tung, at jeg en gang i mellem bliver nødt til at kaste den et blik.  Jeg forsøger at gå fremad, men den er meget tung og hiver mig tilbage. For hvert to skridt jeg går frem, hiver den mig et tilbage. Jeg havde i en lang periode helt glemt den var der, men så dukkede den op i et mareridt og siden da, har jeg ikke kunnet få den ud af mit hoved.

De stikkende øjne sætter deres kikkerter for øjnene og stiller skarpt og så dømmer de med deres pegende pegefingre! Jeg er træt af folk, som tror de ved hvordan ens liv bør leves og hvordan man bør trives.

De udtaler sig, men hvem har egentlig spurgt om deres mening?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: