/Shirley
Distortion og sniksnak
3 junSikke tiden flyver forbi. Jeg har bare haft så travlt de seneste par dage – ja, lige netop den sætning, har jeg slet ikke skrevet omtrent en million gange nu, men det passer! Jeg er gået “hårdt” i gang med træningen; 2-3 gange om ugen: løb, styrketræning og ikke mindst min fantastiske hulahopring eller mere præcist powerhoop. Jeg er en af de mindre heldige som elsker mad, men som er indehaver af et elendigt stofskifte. Jeg har efterhånden prøvet alle kure der findes, men de har jo åbenlyst ikke fungeret for mig. Jeg har besluttet mig for at spise, hvad jeg har lyst til, men så vidt som muligt med måde og med tilhørende træning.
Jeg har derudover de seneste dage deltaget i Distortion, hvilket er en gadefestival med hyldest til bylivet, hvor jeg genialt vis har indtaget ulovlig store mængder alkohol (så meget den for nye sunde livsstil). Det kan på det kraftigste anbefales at tage med til. Det er for vildt!!
/Shirley
Photomeetup 2011
30 majI lørdags, var jeg til photomeetup 2011, og hvad er det så egentlig…? Jamen, det er et arrangement, hvor snesevis af fotografer, “modeller”, make-up artister ect. mødes og laver billeder. Alle er velkommen, og det er helt gratis.
Læs om det seneste eller om kommende arrangementer lige HER.
Jeg nåede desværre kun at være der kort tid, men her er lidt af hvad jeg nåede at få lavet.
/Shirley
Beauty shopping; alle mænds værste mareridt!
10 marI går var jeg til et beauty arrangement i Magasin i Lyngby sammen med min kære veninde Julie.Vi fik os den “glædelige” overraskelse, at der til dette arrangement var 20% på alt (i parfume afdelingen), men jeg er som sædvanlig altid flad på denne tid af måneden, så det var alligevel ikke til megen gavn.
Det var et super fint arrangement, MEN: der var alt for mange mennesker! Forestil dig, mindst 300 kvinder presset sammen, alle kæmpende for at få del i de gode tilbud og på at få fat på de gratis prøver som blev uddelt. Det mindede mest af alt som en krigszone, men heldigvis som tiden gik, sivede der ud i menneskemængden, så det blev udholdeligt at være der. Når det er sagt, så var det lækkert, at der var fyre i smoking som delte drinks, vand og snacks ud. Og der var også en lille mini bar og en juice bar, hvor man kunne få lækre drinks. Der var mange stalde, hvor det var muligt at få gode råd, prøve produkter, ordnet hår, lagt en make-up eller neglelak. Jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve lidt, så jeg valgte at få nogle gode råd og sat nogle forskellige frisurer af hårstylisten Gun-Britt.
Hun var yderst dygtig, og gav mig en masse brugbare råd (læs mere om dette længere nede).
Jeg synes helt sikkert, at arrangementet var de 50 kr. værd, og har klart tænkt mig at tage med til fremtidige beauty arrangementer.



Fyrene (med Julie), som delte lidt forskellige godter ud.
Hårstylisten Gun-Britt
Jeg døjer ofte med elektrisk hår og tørre ender og Gun-Britt, anbefalede mig derfor at bruge saltvandspray fx inden jeg glatter mit hår (alle hendes produkter er varmebeskyttende). Jeg har desuden også ofte problemer med fedtet hårbund og kan ikke leve uden hårspray og derfor er saltvand også et rigtig godt alternativ, da det ikke fedter håret eller gør det unaturligt stift, sagde hun.



Hun viste mig desuden en rigtig smart hårdut (beklager ordvalget), som man kunne bruge til at lave en masse forskellige frisurer, såsom billedet længst til højre, hvor alt håret er sat op og de to billeder forneden, hvor noget af håret stadig er nede og den ene side er “skrabet”


Denne frisure var jeg helt vild med …


Jeg endte (selvfølgelig) med at købe hårdutten til 129,- og saltvandet til 175,- (minus 20%)
The gooodiebag

Hvad lå der så i posen?
7o ml bodylotion af mærket Rituals, en lille toilet taske af mærket Gillian Jones,en WT energi drink,
tre blade; Beauty by Woman og Magasin, Bolig Magasinet og bladet Costume.
/Shirley
Navlefikseret, nonchalant og modbydelig!
6 febI går tog jeg og to veninder – hold fast på hat og briller til – Official Copenhagen Fashion Week Closing Party by Copenhagen Fashion Week® eller bare på Simons. Jeg ved godt, at det er modeuge, men magen til navlefikseret, nonchalant og ligefrem modbydelig opførsel, skal man sgu lede længe efter. Et overtal af disse smarte typer klemt inde i et rum, er måske heller ikke den bedste cocktail. Det skal dog nævnes, at blandt dem var der rent faktisk også en mindre gruppe af mennesker, som kendte til almen god og høflig opførsel. Derudover 120,- for en Cosmopolitan is so not worth it og især ikke med dét publikum. Jaja, ovedrivelse fremmer forståelsen …
MEN Trentemøller kom og spillede, så en af del af min aften blev heldigvis reddet og McDonalds gjorde også sin del til at afhjælpe et frustreret humør.
Min dag har indtil videre budt på min seng og byder senere på en omgang arbejde i Post Danmark.

Skoene er fra H&M Divided til 400 kr. fra 2009. Hvis man er heldig, er de stadig i omløb på Trendsales.
Jeg har desuden min halskæde/pung fra Ambre Babzoe på.
- SHIRLEY







































